Vi vil gerne have en folkeafstemning om EU traktaten. Det bliver sagt, at man ikke ønsker at besvære befolkningen med endnu en folkeafstemning. Det er formodentlig vælgerne man vil skåne, men det kan også være de folkevalgte eller de valg-tilforordnede, der skal skånes for en anstrengende valgkamp. Hvad vælgerne angår, er der nu ikke grund til bekymring, vi kan sagtens klare endnu en folkeafstemning. Det er festligt med folkeafstemninger.  Når man spørger gamle sønderjyder, er det gerne afstemningsdagen den 10. februar 1920, de husker. Højtidelighederne i sommeren 1920 som skulle markere selve genforeningen, var ikke så vigtige. Afstemningsdagen blev fejret i de fleste sogne op til nyere tid med taler, kaffe, blødt brød og fællessang.. Og fejres stadig i mange forsamlingshuse i Sønderjylland. Efter sigende var det et forfærdeligt vejr på afstemningsdagen, de nye dannebrog som var syet af flittige syersker på Christiansborg blev revet i stykker af den kraftige vind. Vælgerne kom langvejs fra med tog til afstemningsstederne for at stemme, og blev modtaget på perronen med jubel, stemning og fest.   Folkeafstemning er en fest for folkestyret. Det er ingen ulejlighed at gå til stemmeurnerne, det gør danskerne glade og gerne. I Danmark har vi haft 19 folkeafstemninger siden 1916, fire folkeafstemninger indenfor de sidste 14 år (1992,1993,1998, 2000), det er ikke for mange. Folkeafstemning er et godt og brugbart redskab i et demokratisk land. Direkte og repræsentativt demokrati supplerer hinanden på en udmærket måde. Regeringen kan lade folket gå til stemmeurnerne og lade dem give deres tilslutning til vanskelige og afgørende beslutninger. De fleste folkeafstemninger har været obligatoriske (grundlovsændringer, valgretsnedsættelser og suverænitetsafgivelse), men det kunne også være folketingets valgte repræsentanter, der krævede folkeafstemning. I andre lande går man også til folkeafstemning, når der er vigtige spørgsmål på dagsordenen, portugiserne stemte om retten til fri abort, irakerne stemte for en forfatning med en meget høj valgdeltagelse. Afstemningen i 1920 var ikke obligatoriske i folkeretslig forstand, men den blev alligevel gennemført efter princippet om nationernes selvbestemmelsesret. Reformtraktaten bør også sættes til folkeafstemning i Danmark. Justitsministeriets embedsmænd vil sikkert konkludere, at der ikke afgives suverænitet til EU med reformtraktaten. Og det må vi så tage til efterretning. Men i ethvert andet perspektiv er folkeafstemning både rimelig og nødvendig. Reform traktaten vil få stor betydning for os alle, og det er vigtigt, at alle for lov til at være med til at stemme den i hus eller forkaste den.   Der er ikke noget, der tyder på at vælgerne er trætte af folkeafstemninger. Valgdeltagelsen ligger på et stabilt højt niveau. Rekordhøjt sidste gang vi fik lov at stemme ved folkeafstemningen om euroen den 28. september 2000, var valgdeltagelsen faktisk 87,6 procent, højere end ved noget folketingsvalg, hvor den højeste valgdeltagelse var 87,2 procent ved valget den 20. november 2001. Der er intet, der tyder på, at vælgerne er trætte af folkeafstemninger. Folkeafstemning er en fest for folkestyret, og det er slet ikke nogen ulejlighed. Af Christian Munch.