Schengen, Maastricht, Amsterdam, Nice. Kendte og ukendte lokaliteter fjernt fra Danmark og det danske folk. Navnene siger noget om hvor magten er placeret - i Centraleuropa, FJERNT FRA DANMARK. I Schengen, en lille by i Luxembourg, dette lille smørhul for skatteunddragere, er der blevet udarbejdet love, paragraffer, forordninger og regler af folk, der aldrig har hørt om den danske grundlov måske dårligt nok om DK. Nogle gange kan vi jo nok synes, at de, der sidder på Christiansborg, er langt fra folket. Det kan de åbenbart også selv, for de siger altid: UDE i befolkningen. Og befolkningen ar virkelig langt ude, så langt ude at de mener noget helt andet end dem dybt inde på Christiansborg. Når folket ikke vil høre, så må man lave folkehøringer. Politikerne er så vant til selv at tale, at de er vanskelige at få i tale, og det nytter heller ikke så meget. Deres magt er svindende. De er kun marionetter. EU-magthaverne trækker i trådene, FJERNT FRA DANMARK. Når man nu åbner grænserne, sådan at penge, mennesker og varer kan flyde uhindret, så åbner man naturligvis også for forbrydere og uønskede personer. De kan nu bevæge sig lige så frit som penge og varer. Og for at disse elementer ikke skal true staternes sikkerhed, laver man et politi-samarbejde. Staternes sikkerhed flyder nu sammen med den offentlige orden. Og efterhånden bliver politi-samarbejdet lige så stort og uoverskueligt som det indre marked selv. Centralisering, fjernhed, uoverskuelighed, afdemokratisering og overvågning. FJERNT FRA DANMARK bestemmes det, at den klassiske grænse-kontrol skal nedlægges. Ikke fordi man vil have mindre kontrol - tværtimod; men fordi man vil have grænseoverskridende beføjelser til EU-landenes politikorps. Hvad befolkningen måtte mene, er der ingen der spørger om. Alle love og forordninger i EU bliver til i en uskøn forening af embedsmænd og magtfulde lobbyister helt uberørt af både folkehånd og -ånd. Ikke sært at befolkningen, eller for at bruge Søren Kierkegaards formulering, den menige mand, er et stort spørgsmålstegn. - Skal nationalgrænsen nedlægges? - Nej, det skal den ikke? - Ja, men hvorfor må man så ikke opretholde grænsekontrollen? - Ja, men det er fordi, man ikke må kunne se, hvor grænsen går. - Hvorfor må man ikke se hvor grænsen går? - Ja, kære menige mand, det kan vi ikke forklare dig nu. Det er for indviklet for dit lille hoved. Det er noget, der hedder ideologi. Det skal du ikke bryde din stakkels hjerne med. Det hele vil blive ordnet helt uden din medvirken. Glæd du dig over, at du nu kan drøne over grænsen med din trailer med 70 km i timen og fylde den op med sprut og cigaretter. Det sidste har jo været politikernes trumfkort i argumentationen. Det fundamentale spørgsmål om ophævelsen af grænsekontrollen gavner andre end forbryderne, har de haft meget svært ved at svare på. Mange har ligesom jeg svært ved at forstå, at grænsen ikke er det naturlige sted for en kontrol. Tivoli har jo også deres kontrollører stående ved indgangen. Jeg har ikke hørt om, at de vil have dem til at fare rundt inde i haven. Linievogterne opholder sig jo også ved linien og ikke oppe blandt publikum. Sandheden er naturligvis også, at der ikke findes en eneste fornuftig grund til at ophæve grænsekontrollen, kun en ideologisk. Vi skal have fornemmelsen af at tilhøre én stor, grænseløs stat. Ideen er fostret FJERNT FRA DANMARK og vedtaget helt uden befolkningens indblanding. I 97 lige før sommerferien, så det hele kunne være klar til Amsterdam-traktaten, blev Schengen-traktaten sjasket igennem Folketinget. Normalt sender man større lovkomplekser ud til høringsparter, således også her, men så sent at kun fem af de 25 høringsparter nåede at svare. De fire af de fem syntes ikke, at de demokratiske spilleregler var overholdt. Men til trods for det, og til trods for at næppe mange af de folkevalgte havde en jordisk chance for at sætte sig ind i en af danmarkshistoriens største lovpakker, så over-holdt de partidisciplinen, og det sto-re flertal stemte ja. Åndeligt set var de fleste allerede på sommerferie, FJERNT FRA DANMARK. Jo tættere integration, jo mere generende er det for unionspolitikerne, at vi har en grundlov. Jeg er talsmand for foreningen GRUNDLOVS-VÆRN 2000, der har anlagt sag mod statsministeren, fordi vi mener, at Schengen er grundlovsstridig. Det gjorde vi umiddelbart efter sommer-ferien 1997. Desværre tillader domstolene slet ikke, at den menige mand får prøvet, om grundloven er brudt. Han har ingen søgsmålskompetence, som det hedder i den juridiske jargon. Det fastslog Vestre Landsret i november 98. Den dom er nu anket til Højesteret, og her skal hele 7 højesteretsdommere, et udtryk for sagens store principielle betydning, tage stilting til sagen d. 18.-19. juni. Foreningens advokater er Christian Harlang eg Tyge Trier. Førstnævnte vandt som bekendt sagen for Thuleboerne. Med Schengens ikrafttræden bliver det muligt for bevæbnet tysk politi (noget tilsvarende gælder for svensk politi) at forfølge en mistænkt 25 km ind på dansk jord, og bevæbnet fremmed politi får lov til at udføre observationer overalt i landet. Dermed får fremmed politi myndighedsret i DK. Hvad skulle de her ellers, hvis de ingen myndighed har? De er jo ikke på udflugt. De udfører politiarbejde i DK. Det er i strid med grundloven. Den siger, at danskerne er herre i eget hus, myndighed på dansk område kan ikke overdrages til en fremmed stat. Det mest grelle mht. politisamarbejde er, at europolansatte er omfattet af diplomatisk immunitet. Hvis en fra Europol fx i nødværge skyder en dansker, eller hvis han bliver skyld i et færdselsuheld, kan han ikke stilles for en dansk domstol. Kun FJERNT FRA DANMARK, og kun hvis direktøren for Europol allernådigst giver sin tilladelse. Han udfører altså sit arbejde (udøver myndighed) her i DK, men er hævet over dansk lov. Er det i overensstemmelse med den danske grundlov? Et andet eksempel på grundlovsstridig myndighedsafgivelse er det forhold, at andre EU-landes myndigheder FJERNT FRA DAN-MARK nu kan udstede visa til tredjelandes borgere, der også har gyldighed i DK, dvs. at fx spanske myndigheder kan udstede visa, der har gyldighed i DK. Dermed får en fremmed stat myndighed i DK i strid med grundloven. Det allermest betænkelige og det allermindst omtalte i forhold til grundloven er den ukontrollable elektroniske overvågning. For at kompensere for afskaffelsen af kontrollen på grænsen og for at effektivisere opbygningen af den fælles ydre grænse har man udviklet to omfattende registrerings- og overvågningssystemer: SIS Schengen Information System, og et supplerende system SIRENE. En hemmelig håndbog for SIRENE, som nogen har været så venlige at lægge ud på nettet, viser, at de oplysninger, der kan udveksles her, helt uden om moder-databasen, er meget brede, diffuse og personlige. Et centralt formål med begge systemer er, som det hedder i Schengen-konventionens artikel 93: "at opretholde den offentlige orden og sikkerhed, herunder statens sikkerhed." Det politiske aspekt er åbenbart, og det er også åbenbart, at det rejser formidable problemer for retssikkerheden og beskyttelsen af den enkelte. Hvor er beskyttelsen af borgernes politiske overbevisning? Noget der yderligere problematiserer den enkeltes retssikkerhed er, at SIS/SIRENE på uoverskuelig vis er flettet sammen med andre registreringssystemer, fx Europols database. Man kan roligt sige, at den enkelte borgers retssikkerhed drukner i dette system. Ingen aner, hvilke informationer der udveksles. Der er ingen kontrolinstans. Ganske vist hedder det sig, at der eksisterer et fælles kontrolorgan for SIS, men det fungerer overhovedet ikke (senest bekræftet af europaparlamentarikeren Pernille Frahm på mødet i Bov d. 25.2.). Hvem kontrollerer SIRENE? Hvem kontrollerer Europols informationssystem? Europol selv? Og når man betænker, at der er vidt forskellig lovgivning i Schengen-landene, er det let at forestille sig, at man kan ryge i registeret uden overhovedet at have forbrudt sig mod dansk lov, og man har ikke en chance for at finde ud af, om man er uretmæssigt registreret. I kriminalitetsbekæmpelsens navn undergraver man den retssikkerhed, som grundlov og demokrati skulle garantere. Hvor er vore grundlovs-sikrede rettigheder i overvågnings-samfundet? Knud Bjerre Engsnap, Padborg