Af Hans Henningsen   Der har i bladene været en del omtale af sagen om den genmanipulerede majs, som det nu er blevet tilladt at markedsføre i Danmark – takket være EU. Nu plejer vi jo ikke i Nødvendigt Forum at beskæftige os med majs eller andre afgrøder eller miljøproblemer i det hele taget. Men hvad der for os nok er værd at hæfte sig ved i den sag, er måden, hvorpå miljøministeren affejer sagen. ”Jeg har altså ikke godkendt majsen, siger hun, – det har EU”. Personligt er hun inderligt imod den majs, og det er også Danmarks holdning. Men alligevel, vi må følge EU, uanset hvor uenige vi end er i beslutningen. Det er som sagt ikke majsen som sådan, vi her skal hæfte os ved. Nødvendigt Forum er som forening hverken for eller imod nogen slags majs. Hvad vi derimod ikke kan undlade at påpege, er den lethed, hvormed miljøministeren affejer spørgsmålet: ”Det er ikke mig, det er EU”. Altså: Jo mere EU udvikler sig, desto nemmere bliver det at være minister i Danmark og desto nemmere bliver det at være politiker. Det er ikke mig, jeg ekspederer bare tingene, hvor meget beslutningerne så end personligt byder mig imod. Rejse tvivl om EU-systemet og dets demokratiske troværdighed, det gør jeg i hvert fald ikke, for så er jeg færdig i dansk politik.” Bedre bliver det i den pågældende sag naturligvis ikke af, når miljøministeren forklarer – med hendes egen ord i JydskeVestkystens referat: ”Danmark har stemt imod godkendelse af majsen både i den underkomité, der har behandlet sagen, og i Rådet, da sagen var på bordet der. Men beslutningen om majsen røg videre i systemet og endte hos Europa-kommissionen, som til sidst har givet grønt lys for, at majsen kan markedsføres i EU”. Det lyder som om den politiske ansvarlighed heller ikke rigtig er hos ministerrådet. Men hvor er den så? Er det simpelthen systemet, der kører med politikerne – både herhjemme og i EU? Det kan se sådan ud! Men ville det blive bedre med en ny traktat? Nej, derom handler diskussionen overhovedet ikke.  Tværtimod. Derfor vil også ethvert yderligere skridt i udviklingen af EU være ensbetydende med et tab for demokratiet. Men gjorde man så alvor af at gøre EU til en rigtig stat, som nogle vil, og som ”forfatningstraktaten” ville og ”reformtraktaten” (det samme i en ny form) stadig vil, ville så ikke alt være i orden? Et rent akademisk spørgsmål. Det vil landene – de fleste af dem – ikke. Så det er udelukket. Tilbage er kun mere og mere system og mindre og mindre folkestyre. For der er ikke andet folkestyre i Europa end det, der er i de enkelte lande, og det bliver mindre og mindre. Og folk fornemmer det mere og mere – efterhånden i alle landene. Politikerne erkender situationen, men mangler modet til virkelig at tage fat på en demokratisk bæredygtig – og derfor nødvendig – reform af det europæiske samarbejde.   . Når mange efter anden verdenskrig var positive over for ideen om europæisk samarbejde, var det jo i høj grad med tanke på at fremme og sikre demokratiet i Europa. Det er som om, man har glemt dette i mellemtiden. Folkestyret, snakker ingen mere om. ”Det har vi jo”. Ja, hvor længe.  . Det er Europa som magtfaktor i verden og ikke demokratiet i Europa, politikerne i dag interesserer sig for. Og derfor har de ikke folkene med sig. De prøver så at klare sig uden. Udtalelse fra landsmødet: Foreningen Nødvendigt Forum har på sit landsmøde d. 19. – 8. vedtaget følgende resolution: Udtalelse: Nødvendigt Forum tilslutter sig kravet fra brede kredse af både ”modstandere” og ”tilhængere” om en folkeafstemning i forbindelse med en ny EU-traktat Desuden opfordrer vi til, at traktatspørgsmålet kommer til at indgå med vægt i debatten i forbindelse med et evt. forestående folketingsvalg. I modsat fald kan konsekvensen blive, at der hverken ved folketingsvalg eller folkeafstemninger levnes vælgerne mulighed for at give deres meninger i EU-spørgsmål til kende.  . Denne sag vedrører grundlæggende tilliden til folkestyret.