Den 30. - 5. 1997 blev Danmarks tilslutning til Schengen vedtaget af Folketinget. Mønstret var det sædvanlige. Ingen dyberegående debat, men flertallet fremmanede al landsens ulykker, hvis vi ikke gik med, og blev enig med sig selv om, at Schengen egentlig bare er en udvidelse af den nordiske pasfrihed. Skønt forskellene er iøjnefaldende nok: I Schengen-området skal man altid huske passet - altså det modsatte af pasfrihed - kontrol kan finde sted hvor som helst, blot ikke ved grænsen, Schengen bygger på en omfattende registrering af borgerne, landenes politi kan operere på hinandens områder o.s.v. o.s.v. Men tilslutningen fandt sted tids nok til at Danmark kunne komme med på mellemstatsligt grundlag, inden Schengen blev en del af selve EU-traktaten. På den måde kom man uden om undtagelsen vedr. det retslige og politimæssige samarbejde. Den forbyder klokkeklart afgivelse af suverænitet på dette område. Siden har der - typisk for hele EU-politikken - været tavshed om Schengen. Indtil man nu ikke kan trække den længere, men i huj og hast må til at ombygge lufthavne og udvide politikorpset. Schengen kræver som andre "forenklinger" i EU ekstra administration. Også medierne er omsider begyndt at informere om Schengen. Fra det finsk-russiske grænseområde var der for nylig en reportage, som uvægerligt måtte fremkalde erindringen om et besøg samme sted for 35 år siden: Nysgerrig efter at se et glimt af det uhyggelige jerntæppe drejede man ned ad en øde, ubefærdet vej, som så ud til at føre i den rigtige retning. Få kilometer længere fremme bliver man standset af en finsk grænsebetjent, som beredvilligt forklarer om forholdene. Derinde, endnu 5 eller 10 kilometer længere fremme, ligger Sovjetunionen, bag effektive spærringer og et ryddet bælte gennem skoven. Det umuliggør ethvert flugtforsøg. Det aktuelle TV-indslag handlede om Finland som vogter af Schengens ydergrænse mod øst. Og det efterlod ingen tvivl om bevogtningens effektivitet. Forholdsreglerne var de samme som dengang. Nu bare i en god sags tjeneste. Hvilken sag? Opbygningen af en ny stor-union i vest. Intet mindre. Dette er filosofien bag Schengen. Deri adskiller Schengen sig helt afgørende fra den nordiske pasunion. I år er der gået 12 år siden murens fald, og hvem tror efterhånden længere på, at EU mener det alvorligt med en åbning mod øst. Schengen er et signal om det modsatte. Med Schengen vender EU ryggen til de andre - til det hele Europa. Integration går forud for europæisk samarbejde. Fremtrædende politikere i unionen lægger ikke skjul på det. Nogle hylder Schengen som vejen til en forbrødring i grænselandet. Men Schengen sletter Ikke grænser. Schengen skærper grænser. Hvilket aldrig kan være i fredens og samarbejdets interesse. Hans Henningsen